Lærke læser hf hjemmefra i en coronatid

Lærke Borgholm Lyngs læser hf på VIA i Nørre Nissum
Lærke Borgholm Lyngs går på 2. hf i Nørre Nissum. Hun har sendt et brev, hvor hun fortæller, hvordan det er at være hf-elev - hjemmefra i en coronatid. 

Læs brevet fra Lærke, der fortæller, hvordan hun oplever at være hf-elev hjemmefra i en coronatid

Af Lærke Borgholm Lyngs, 2. hf 

Når man sidder herhjemme alene ved sit skrivebord, og forsøger at beregne koordinatsættet til en sumvektor, så er det virkelig, at det går op for én, hvor meget det sociale liv betyder for motivationen for at lære og for skolegangen i det hele taget. Det er egentlig lidt svært at sætte ord på denne mærkelige situation, men bare dét at sidde blandt vennerne i klasselokalet i Nissum, eller mærke livet i kantinen i frokostpausen, synes mere tiltrængt end nogensinde før. Mest fordi, jeg ikke ved, hvornår jeg kommer til at opleve det igen.

Sjovt at mødes online

Når det så er sagt, er det også særligt i denne tid, man opdager hvor privilegerede, vi egentligt er. For trods omstændighederne kan vi alligevel modtage undervisning i virtuel forstand. Og det er egentlig også lidt sjovt at møde kl. 8:10 til videosamtaler i engelsk sammen med klassen. Til en fælles diskussion om teksten, vi har læst til den pågældende dag. Eller at se en online opsamlingsvideo af ens dansklærer, som gennemgår gårsdagens arbejdsspørgsmål til et ekspressionistisk digt af Tom Kristensen.

Selvom det på mange måder ikke er det samme, så er det alligevel hyggeligt lige at se hinanden. Og blive mindet om, at vi trods alt stadig er sammen om det hele. Det er især dejligt at videochatte med sine klassekammerater i skoletiden. Eller at lave lektier sammen med sine veninder, så det derfor føles lidt, som det plejede for tre uger siden.

En alsidig hverdag

Faktisk synes jeg også, at det er fedt at opleve, hvordan lærerne griber det an. Det er altid spændende at se, hvilke opgaver der ligger klar i skemaet, når man står op om morgenen. Matematikundervisningen byder ofte på en fælles online opstart, hvorefter den står på selvstændig regning. I samfundsfag undersøger vi, hvordan corona-krisen påvirker det danske samfund, mens vi i musik udarbejder klassiske analyser af Mozarts klaversonate i C-dur. Så på en eller anden måde får man stadig en fornemmelse af at skifte mellem fagene. Og det er egentlig meget dejligt, når skoledagene i denne tid godt kan have en tendens til at ”flyde” sammen.

Jeg savner det sociale liv i Nørre Nissum

Samtidigt synes jeg også, at det er lidt stressende at gå rundt i sin egen uafbrudte tankestrøm. For man kan ikke lade være at tænke fremadrettet, og spekulere på sommerens eksamener. Og i det hele taget er det ret hårdt, at ingen ved, hvornår vi kan komme til at opleve hverdagens liv og mennesker igen. For det savner jeg helt utroligt meget. Og for at være ærlig, så er det eneste, jeg nærmest kan tænke på i denne tid, hvor mange skønne stunder jeg går glip af i Nørre Nissum. Særligt, fordi jeg befinder mig i min sidste studietid på hf. Og man opdager hurtigt, hvad hverdagen betyder. Jeg savner helt vildt at færdes på matriklen i Nissum, kollegiehyggen, eller at finde på ting og sager at lave med sine venner efter skoletid – hele det sociale liv.

Vi savner Judy

Vi har jo også haft oplevelsen og glæden ved at møde Judy, vores udvekslingsstudent fra Kina, som desværre måtte rejse hjem tidligere end planlagt på grund af hele situationen. Hende har jeg lært helt utroligt meget af, og vi var efterhånden blevet ret tætte med hende. Det var derfor ikke lige gennem skærmen, vi havde forestillet os at skulle sige farvel til hende.

Men vi lærer også noget af det

Men heldigvis kan man sige, at der i øjeblikket er blevet mere tid til hverdagssysler og ting, man normalt ikke rigtig har tid til at gøre i hverdagen, specielt herhjemme. Fx har jeg for det meste siddet med en pensel i hånden til 80’er musikkens toner, nydt et par gåture i det herlige forårsvejr og plukket påskeliljer i flor. Jeg fik fx også den idé, at det måtte være nu, jeg skulle lære at spille mundharmonika – det fandt jeg ud af, at det ikke var alligevel :-).

Hvis man keder sig, kan man jo bare rydde op i gamle notesbøger, eller ringe veninderne op, og få et grineflip over skærmen. Kreativiteten bliver sat på prøve i denne omvæltning, og det tror jeg egentlig, vi kan lære rigtig meget af. Men selvom mit vækkeur ringer på samme tidpunkt, som det plejer. Så er det alligevel dét sværere at stå op velvidende, at man ikke skal bevæge sig hen i kantinen, spise nybagte boller, og få sig en hyggelig snak med sin nabo eller lærer. Det glæder jeg mig til at kunne gøre igen!