Er du vild med at spille orgel, eller har du lyst til at lære det?

Musikakademiet på Hf i Nørre Nissum tilbyder fra 2024 orgelundervisning i samarbejde med Vestervig Kirkemusikskole. Det foregår på det velklingende orgel i skolens koncertsal. 

På skolens kostafdeling kan du bo sammen med andre unge fra hele landet og tage en gymnasial ungdomsuddannelse samtidig med en grundlæggende musikuddannelse. Du bliver en del af et helt særligt ungemiljø med en bred vifte af fritidsmuligheder i en egn tæt på fjord, hav og Klosterhede. Hvis du er nybegynder, kan du modtage gratis undervisning i orgel.

Hvis du allerede er kommet godt i gang, kan du søge optagelse på basislinje for organister – i Nørre Nissum.

Basislinje for organister
Basislinje for organister omfatter foruden orgelundervisning også en række støttefag og er normeret til 2 år. Forløbet leder frem mod optagelse på uddannelsen i orgel og korledelse (KMOK). Undervisningen foregår i Nørre Nissum suppleret med 3-4 årlige weekendseminarer sammen med unge organister fra andre byer. For at blive optaget på Basislinje for organister, skal du til en optagelsesprøve. 

Læs mere om uddannelsen her Basislinje for orgel | kirkemusikskole.dk

DUO – De Unge Organister
DUO er gratis begynderundervisning i orgel. Undervisningen foregår i Nørre Nissum. De første 9 lektioner er gratis. Herefter koster det 995,- kr. for 9 lektioner á 25 minutter. 

Læs mere om DUO her DUO - De Unge Organister | kirkemusikskole.dk
SØG ind via optagelse.dk

Orgel 1280x640