INDVIELSE AF MUSIK- OG KULTURHUS I NØRRE NISSUM
I dag har vi indviet vores nye musik- og kulturhus! Huset ikke bare er vores, men hele Nissum by og Lemvig kommunes.
Netop derfor var byens børnehave, skole, efterskoler og højskoler på plads på plænen foran det nye hus for at fejre dagen med os. Tak fordi I kom. Også tak til vores HF'elever, der sammen med underviserne har forberedt et festfyrværkeri af forskellige optrin og aktiviteter; Flash mob, musikoptrædener, linoleumsværksted, folkedans, fantasy-show og meget mere.
Nu glæder vi os til, at husets topmoderne faciliteter bliver taget i brug - blandt andet til musik- og mediefagsundervisning - og kommer til at summe af liv og aktivitet.
POLITISK DEBAT PÅ HF
Miljø og klima, psykiatri, det gode ungdomsliv. Alle emner som ligger mange unge på sinde, og således også vores elever på HF. Af samme grund havde Samfundsfag B i går inviteret en række unge politiske kandidater fra lokalområdet til HF i Nørre Nissum for at debattere disse vigtige emner, og andre, med hinanden og ikke mindst med eleverne.
Kæmpestor tak til Siff Tang Lassen fra Det Konservative Folkeparti, Josefine Schlosser fra Radikale Venstre, Freya Luna Andersen fra Moderaterne, Mikkel Rentzø fra Liberal Alliance og Niels Kristian Larsen fra SF for at lægge vejen forbi.
I dag har vi indviet vores nye musik- og kulturhus! Huset ikke bare er vores, men hele Nissum by og Lemvig kommunes.
FLERE, DER TRIVES MERE - HF MEDSKABER FOLKEMØDE
Torsdag og fredag i uge 39 havde HF-eleverne ikke almindelig undervisning, men deltog i stedet i Uddannelsesdebatten - et folkemøde om uddannelse, som vi på HF og Læreruddannelsen i Nørre Nissum er vært for hvert år.
Eleverne gik til hånde med en masse praktiske opgaver som kaffesalg, parkeringshjælp, vejvisning, servering af mad og meget andet, men de deltog også i en række workshops, som på den ene eller anden måde har relateret sig til årets tema: "Flere, der trives mere" - f.eks. DIY-perleplader, mindfulness, strikning, yoga, sammenspil, lodrette haver, reparationsværksted, brætspil og meget andet. Torsdag sluttede Teitur dagen af med et brag af en koncert.
Tak for nogle fantastiske dage, hvor vi sammen har været med til at skabe et folkemøde med fokus på et bedre skoleliv til alle.

HF I NØRRE NISSUM HAR DENNE UGE EMMET AF BEVÆGELSE OG FYSISK AKTIVITET
Først til Lemvig Byløb, hvor vores HF'ere deltog i massevis, og senere til Aktiv fredag på HF, hvor undervisningen var omlagt til en fælles dag med alt fra flashmob-dans over Nerf-boldkast til live-stratego. Det hele kulminerede med intro-tema-fest fredag aften, hvor alle klasser pyntede op og klædte sig ud efter alle kunstens regler.
TAK for en skøn uge fyldt med bevægelse og fællesskab.

GALLA 2022
Hvilken fantastisk dejlig gallafest.
Smukke, søde og engagerede elever fyldte dagen og aftenen med højtidelighed, sjove indslag, les lanciers, en sjælden set festlig middag, kædedans, skæg og ballade.
TAK for en uforglemmelig dag til alle - også til familie og venner, som kom forbi og gav dagen et ekstra festligt skub.
