På HF for ordblinde i Nørre Nissum har Sille tid til at være ung - mens hun tager sin ungdomsuddannelse

Sille er ordblind og går på HF i Nørre Nissum

Efter et år på efterskole var Sille egentlig klar til at komme hjem til venner og familie i Vinderup, hvor hun kommer fra. Men en kraftig opfordring fra mor gjorde, at Sille efter mange overvejelser alligevel tog beslutningen om at starte på HF for ordblinde i Nørre Nissum. En beslutning hun i den grad er glad for at have taget. 

Tid som vigtigt omdrejningspunkt

Sille blev testet ordblind i 4. klasse og har fået god støtte i sin skoletid – men på trods af opbakning i form af læsekursus, gode lærere og venner, der støttede hende, var det det helt rigtige valg at starte på den 3-årige HF. Her er der tid og ro til at gå i skole, få lavet sine lektier og samtidig kunne leve et normalt ungdomsliv med venner, fester og tid til fritidsjob. Niveauet og lektiemængden er den samme på en 3-årig HF for ordblinde, som den er på en 2-årig almen HF, men det føles ikke på samme måde, da der er huller i skemaet til at få lavet sine ting, fortæller Sille. Det giver en tryghed at have ekstra tid. Hvis hun ikke havde valgt det 3-årige tilbud, ville det være svært at have overskud til at kunne deltage i de aktiviteter, hun er en del af nu.

Alt sammen noget der i sidste ende betyder, at Sille får hue på hovedet med samme mulighed for en videregående uddannelse som alle andre, der tager en ungdomsuddannelse.

Sille oplever, at det første år på HF er fløjet afsted, og hun synes egentlig, det er fedt at tænke på, at der er god tid til at fordybe sig og finde ud af, hvad der skal ske efterfølgende. På den måde kan man sige, at det ikke handler om, at få sin HF hurtigst muligt overstået. Et andet plus er, at vennerne hjemmefra, der er i gang med en STX, får hue på samtidig med Sille.

Vennerne og kostskolelivet

Det, at have gode venner i skolen, har hjulpet Sille til at komme igennem sin folkeskoletid, når hun synes, det har været hårdt. Uden at Sille egentlig tænkte over det dengang, så var det vennerne, som hjalp hende igennem svære skoledage med gode grin og opbakning.

Det er stadig vennerne, der fylder mest for Sille, nu hvor hun går på HF i Nørre Nissum. “Jeg bor på kostskolen, så jeg er sammen med andre hele tiden. Det giver virkelig gode muligheder for at lave spændende ting i sin fritid, og de er rigtig gode til at opfordre til at være med i aktiviteter, man kan deltage i. Så på den måde, er det ligesom en lille efterskole herude. Men det er også fedt nok, at man bare kan gå ind på sit eget værelse og trække sig lidt, når der er brug for det.”.

I fritiden bliver der også tid til at dyrke håndbold, som Sille har spillet lige siden hun var lille og nu også på HF, hvor en gruppe elever har startet et håndboldhold “Det er virkelig hyggeligt og så er vi faktisk også nogle piger, der tager ind til Lemvig og spiller seniorhåndbold med de lokale en gang i mellem”.

Lærerne og det faglige niveau

Lærernes rolle har også haft stor betydning for Silles oplevelse af at gå i skole. Det at føle sig tryg og på bølgelængde med lærerne - og skabe en relation, er også noget Sille har bidt mærke i. Selvom hun godt vidste, at det ville blive anderledes end på efterskolen, hvor man var meget tæt på sine lærere, så blev hun positivt overrasket, da hun startede på HF.

“Når man kommer fra en efterskole, så taler man virkelig om alt mellem himmel og jord med ens lærere, og det føler jeg faktisk også lidt man gør her. Så skiftet mellem efterskole og HF har ikke føltes så stort, som jeg måske troede det ville være”.

Inden hun startede på sin HF, havde hun visse tanker om, hvordan det ville være at gå på en ungdomsuddannelse. “Jeg havde nok sådan nogle fordomme om, hvordan lærerne er. I hvert fald hvis man skulle starte på et gymnasie, så ville man ikke få sådan en relation til sine lærere. Men lærerne her er gode og ret søde og man kan tale ‘bredt’ med dem og fortælle, hvad man har lavet i weekenden og sådan noget”.

Sille kan godt mærke, at det faglige niveau er steget på HF i forhold til den oplevelse, hun havde på efterskolen. Der er dukket sværere emner op i fagene, som man lige skal sætte sig op til, som hun siger. “Man er jo altid nervøs for at starte på noget nyt – og komme ud på en ny skole men jeg var egentlig ikke bange for det faglige niveau overhovedet. Jeg ved jo, at lærere er der til at hjælpe os, så jeg vidste, at jeg nok skulle komme ud af det på en eller anden måde”.

Ordblind og anerkendt

Det at føle sig set og anerkendt for, at man er ordblind, er endnu en vigtig ting for Sille. I starten tænkte hun lidt over det med at skulle starte i en ordblindeklasse, men som hun siger “Vi er jo allesammen ordblinde, så der er ikke noget pinligt over det. Jeg synes heller ikke de andre, vi går med fra det almene HF, ser det som noget særligt - vi kan godt grine af det allesammen og lave sjov ‘ej, I går i specialklasse!’ - men så kan vi gøre gengæld ved at give dem lidt røg. Jeg føler på en eller anden måde lidt, at vi alle sammen godt kunne være ordblinde – at vi alle er lige.".

Sille påpeger også styrken ved at være så mange ordblinde samlet ét sted fordelt på tre årgange gør, at .an føler sig som en del af et stort fællesskab.. “Jeg tror selvfølgelig at jeg havde fået hjælp, hvis jeg var startet på et almindeligt HF eller gymnasie, men jeg kan huske i folkeskolen, der turde jeg ikke række hånden op i klassen, hvor der kun var to ordblinde udover mig. Det ville nok have været den samme oplevelse, hvis jeg var fortsat på et alment HF. Her i Nørre Nissum er jeg lidt mere ligeglad og tør række hånden op i timerne, fordi jeg føler mig tryg”.

OBU

To gange i ugen har Sille OBU, som er ordblindeundervisning på små hold i dansk og engelsk ved siden af HF-fagene. “I OBU kommer lærerne og hjælper, hvis man har brug for det, og så har de også forstand på de hjælpemidler, der er. Der er en tryghed i at vide, at de ved, hvordan man bruger tingene. Faktisk kan vi lære noget af dem – og de kan lære noget af os på en eller anden måde”, fortæller Sille.

OBU-timerne er et unikt samarbejde med VUC i Holstebro, hvor ordblindelærere kommer og underviser på HF i Nørre Nissum. Undervisningen bliver individuelt tilrettelagt ud fra det, eleverne har brug for. Derudover kan de også få hjælp til at komme i gang med deres HF-opgaver og i det hele taget få ro og tid til fordybelse samt god sparring med andre ordblinde. Sille synes, det er en god ordning, da der også er mulighed for at man kan lave lektier, hvis man har brug for det.

Fremtid

Hun har endnu ikke besluttet, hvad hun vil efter HF, men som hun siger, så har hun mange ideer til, hvad det kunne være - måske lidt for mange. Et sabbatår vil være godt til at kunne tjene nogle penge og så derfra finde ud af, hvad det skal være. Hun overvejer dog, at en fremtidig uddannelse skal have noget med mennesker og kroppen at gøre, da det altid har været i hendes tanker. Uanset hvad er hun ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg at starte på HF i Nørre Nissum, og at hun nok skal nyde godt af de ting og de værktøjer – og ikke mindst venner - som hun tager med sig herfra.

Relaterede artikler