Livet på hf

Bo på kollegium, mens du studerer

Bo på din uddannelse og vær en del af uddannelsesmiljøet døgnet rundt. 

Bo på kollegium på hf i VIA

Vil du bo lige midt i det hele?

Som elev på hf i Nørre Nissum kan du bo på uddannelsen. Vi har billige kollegieboliger, der ligger på uddannelsens område. Her kommer du til at bo dør om dør med dine klassekammerater og elever fra de andre klasser. 

Masser af aktiviteter og foreninger

Bliv en del af de mange aktiviteter og foreninger, der er i Nørre Nissum.

På hf i Nørre Nissum har vi en lang tradition for et rigt fritids- og foreningsliv. 

Til den ugentlige morgensamling i festsalen skiftes eleverne til at byde ind med nye og spændende arrangementer og idéer til forskellige fritidsaktiviteter. Både indenfor og udenfor skolen. 

Udover de aktiviteter eleverne arrangerer, tilbyder underviserne også forskellige studiekredse og fritidsaktiviteter, som alle er velkomne til at deltage i.

Det kan være studiekredse eller aktiviteter som: 
  • Musik
  • Teater
  • Billedkunst
  • Madklub
  • Idræt/boksning
  • Filmaftner
  • Aktiviteter på valgfagshold

Alle er velkomne. Det er enten gratis at deltage eller med en meget lille egenbetaling. 

Studenterhuset Sparta - de studerendes hus

Deltag i aktiviteterne

Studenterhuset Sparta danner rammen om det sociale liv på hf i Nørre Nissum.

Her kan alle elever mødes i en af de mange forskellige foreninger og være en del af de mange tilbud i Nørre Nissum.

I Studenterhuset Sparta finder du blandt andet Studiecaféen, Rollespils- og Idrætsforeningen Hellas.

Huset er åbent og gratis for alle elever. Du kan altid gratis benytte dig af lokalerne til formål, der er med til at fremme studielivet på din uddannelse. 

Studiemiljø på hf i VIA